Dyrere juletræer igen i år

Igen i år skal forbrugerne forberede sig på, at julen både varer længe og koster mange penge.

Sidste år fik juletræspriserne et nøk opad på grund af den store efterspørgsel fra især det tyske marked, og i år må danskerne belave sig på, at prisstigningen vil fortsætte, vurderer Dansk Juletræsdyrkerforening.

I Dansk Juletræsdyrkerforening glæder man sig naturligvis ved udsigterne for en prisstigning. Fra foreningens side vurderer man, at priserne på de gode og de knap så gode træer vil udlignes en smule, idet de bedste træer af A-kvalitet vil stige med 10-12 kr., mens B-træer kommer til at stige endnu mere.

Det er især efterspørgsel fra de tyske byggemarkeder, der har været med til at presse priserne i vejret. Her er efterspørgslen nemlig højere end nogensinde - sandsynligvis fordi de har set en fidus i at lokke kunder til med juletræer i den ellers stille december måned.

I år vil der være godt ni mio. danske juletræer til rådighed, og 85 pct. af dem sendes ud af landet. Det langt største marked for danske nordmannsgran er Tyskland, efterfulgt af England og Frankrig, men selv skovrige lande som Sverige, Norge og Østrig holder jul med danske juletræer.

Landmænd skal tælle fugle

I det kommende år skal syv østjyske landmænd tælle fugle og dyr på deres ejendomme. Det sker som led i arbejdet med at lave en ny form for naturplaner.

- Vi vil blandt andet lade danske landmænd føre lister over hvilke fugle, sommerfugle, pattedyr og almindelige planter, der er på deres bedrift gennem et år. Dette skal øge fokus på mangfoldigheden på ejendommen og motivere landmanden til mere naturforvaltning, siger natur- og landdistrikts-konsulent Casper Lindemann til Maskinbladet.

Optællingen er en del af en ny britisk måde at lave naturplaner under danske forhold. Den britiske metode har fem fokusområder: Biologisk mangfoldighed, landskab, miljøbeskyttelse, kulturhistorie og adgang.

I forvejen er der stor interesse for at lave naturplaner i landbruget. Den danske metode er anvendt på 6-800 danske landbrugsbedrifter med gode resultater, og i år laves mindst 500 nye naturplaner. Med naturplaner kan man tilrettelægge naturvedligeholdelsen og eventuelle genopretningsprojekter bedst muligt.

Start på årets æblehøst

Hvis vejret ellers arter sig, kan forbrugerne glæde sig til at sætte tænderne i nye danske æbler allerede i weekenden, lyder det fra de danske frugtavlere.

De første sorter der kommer på markedet, er Discovery og de gammeldags danske Guldborgæbler, og et par uger senere følger så Gråsten. Først hen på efteråret går det rigtig løs med de klassiske efterårsæbler, der egner sig til at gemme helt frem til jul. Det er sorter som Ingrid Marie, Cox Orange og Elstar, hvoraf især den sidste er blevet meget populær blandt danskerne de seneste 10 år.

I modsætning til planteavlerne forventer frugtavlerne ikke, at vejret vil få negativ betydning for høstudbyttet, selv om der ikke er tale om en rekordhøst.

Landmænd vil lede

Moderne landbrugsbedrifter kræver moderne ledelse, og derfor står de danske landmænd i kø for at få ny og mere viden om netop ledelse, skriver magasinet Lederen, der udkommer fredag.

Den kendsgerning har man længe været opmærksom på i organisationen Dansk Landbrug.

- Strukturudviklingen har betydet, at der bliver færre enmandsbedrifter og flere store produktions-landbrug med 5-10 ansatte eller flere. Landmændene har måttet erkende, at hvis man vil have dygtige og engagerede medarbejdere, så kræver det også, at man kan tilbyde udfordringer og udvikling på arbejdspladsen, vurderer uddannelseskonsulent i Dansk Landbrug Carsten Jensen.

Arbejdet i landbruget er ikke længere bare praktisk arbejde. Medarbejderne skal kunne håndtere avanceret teknologi, planlægge produktionen og tage beslutninger omkring den daglige drift.

Dermed har landmanden også brug for flere ledelsesværktøjer i hverdagen, når det ikke længere bare drejer sig om at fordele dagens arbejde men også om at motivere, inspirere og udfordre de ansatte, forklarer Carsten Jensen.

Madfestival i Tivoli

Igen i år vil danske landmænd trodse det faktum, at høsten endnu ikke er i hus, når Tivoli lukker dørene op for årets madfestival den 24. august og ti dage frem.

Under mottoet Smag på Dansk Landbrug vil landmænd fra forskellige egne af landet således stå klar med smagsprøver - og tid til snak om mad og metoder:

Fra Fyn kommer kød, mælk, ost og pålæg fra de kendte Grambogård og Hestehavegård, mens Allégården kommer med kyllinger. I anledning af Madfestivalen kreerer de fynske producenter en platte med smagfulde regionale specialiteter.

Fra Nordsjælland kommer Leif Jensens sommerlige ribsvin, -saft og -gelé, fra Frugtplantagen Kirke Eskildstrup årets første Discovery-æbler, mens producenter af Angus- og Herefordkød giver smagsprøver på velhængt kød og pølser.

Og når landbokvinderne kommer til byen, er der kartoffelmadder til alle. På nybagt rugbrød med rygeostdressing, radiser og purløg.

Landbrugets fødevarebod byder desuden på pålæg, ostebar med spændende oste fra både store og mindre mejerier samt smagsprøver på syrnede mælkeprodukter med friske sommerbær.

Fra iceberg til babyleafs

Hvem vil spise iceberg, hvis man kan få blandede små salater? Ikke de danske forbrugere i hvert fald! Derfor er Yding Grønt en af succeshistorierne, der blev trukket frem, da Fødevareministeriet i denne uge inviterede til konference om fødevareinnovation.

Det er de nye og gode ideer, der skal give fødevareerhvervet brød på bordet i fremtiden, frem-tidssikre miljøet og give forbrugerne sunde fødevarer, understregede ministeren på konferencen, men de gode ideer kræver ofte lidt fødselshjælp og gerne af den mere praktiske slags. Således også Yding Grønt, der for at kunne høste de små "babyleafs" måtte udvikle en særlig høstmaskine.

Projektet blev støttet af midler fra Innovationsloven, og det er netop den form for nytænkning, ministeren gerne vil have mere af nu, hvor loven, der blev vedtaget i sommer, rigtig skal folde sig ud.